Du ser dem efterhånden over alt. De elektriske ladcykler. De findes efterhånden i et utal af afskygninger; forskellige designs, farver, typer og prisklasser. Overvejer du også køb af ladcykel, så læs med her …

Tilbage i tidernes morgen var ladcykler mest af alt et praktisk fænomen, hvor ladene var rigtigt store og klodsede. Senere kom købmands-cyklerne – kaldet long-johns og short-johns – til. Sidenhen kom forløberen for den kassecykel, der i dag sælges i tusindvis af om året – blot med strøm på.

Aldrig før har de været så populære, disse ladcykler med strøm på – og aldrig har de været så billige at anskaffe og samtidigt så relevante som nu, hvor vi står i en tid med miljø og klima på dagsordenen.

Hvis du også spørger dig selv; hvilken el-ladcykel skal jeg vælge? Så klik her, og se et af landets største udvalg i alle prisklasser.

Selvom mange dele typisk er importeret og produceret i Asien, ligesom på 99 procent af alle andre cykler, så giver det alligevel god mening i miljømæssig forstand, især hvis man sammenligner med at køre i bil.

De små korte ture inde i storbyerne er helt klart her, hvor ladcyklerne har deres største berettigelse. Deres force er især, at man kan komme frem over alt, og at der aldrig er bøvl med at finde parkeringspladser – og så er det endda ganske gratis at parkere. Flere store byer, som fx København, har allerede nu afmærket specielle cykel-P-både til brug for ladcyklister!

En ladcykel for alle – private som erhvervsdrivende

De fleste gange, man ser en ladcykel i gadebilledet, er med børn i ladkassen og mor eller far bag styrbøjlen. Langt de fleste ladcykler, der sælges på det danske marked, er da også forbeholdt familierne. Men ladcykler kan have mange andre anvendelsesmuligheder – vi er måske bare ikke så kreative på den front her i Danmark.

Men i Sverige har man en langt større kultur, når det angår at bruge de store, praktiske cykler til alskens formål – også som erhvervsdrivende. Det kunne eksempelvis være som budcykel for blomsterhandler, købmænd eller bagere – eller som decideret café-ladcykel med indbygget kaffemaskine og køleskabe til kolde drikkevarer.

Mange større firmaer udlejer eller udlåner også ladcykler ud, så kunderne kan bringe deres varer hjem i en ladcykel i stedet for i en trailer bag på en bil. Det er langt bedre for det nære miljø, da en ladcykel ikke forurener eller udleder CO2 i hovedet på børnene. Flere og flere virksomheder har dog fået øjnene op for de kommercielle muligheder, der er, og får lagt folie rundt om ladkassen på el-ladcyklerne.

Der kan også være kommuner eller andre offentlige institutioner, som skifter folien i takt med forskellige arrangementer, hvor de bruger ladcykler til forskellige formål hen over året. Det kan måske være en lokal byfest, og på et andet tidspunkt en festival eller børnearrangement.